22-årige Cathrine Alsted Wild oplevede tidligere i år til sin store overraskelse at finde sit navn i en robotgenereret tekst på lokalmediet Sjællandske Nyheder. Branchen er stadig ved at definere de etiske principper, da kunstig intelligens er i konstant udvikling. Det kan derfor være svært at lave en konkret vurdering af, hvad der er rigtigt og forkert. Så hvor går grænsen for, hvad kunstig intelligens kan og må?
Sjællandske Nyheder har publiceret indhold til sine læsere baseret på tekster skrevet af en tekstrobot. Foto: Anders Villaume
Af Anders Villaume Vestergaard, 31268@dmjx.dk, og Anders Helmer Mørck, 31261@dmjx.dk.
Cathrine Alsted Wild er lige kommet hjem fra en lang arbejdsdag nede på bodegaen Vintønden i hjertet af Frederiksberg. Det er mørkt udenfor og mørket er så småt begyndt at vise sig frem uden for vinduerne.
Cathrine har for nyligt købt en lejlighed og skal lige tjekke op på noget om grundvandet i området, inden øjnene kan lukkes i.
Den nye boligejer googler sin nye bopæl frem, men må kigge en ekstra gang, da hun ser internetadressen for første gang. Omkranset af sin dyne trykker hun sig ind på et lokalmedie, som hun aldrig har hørt om før: Sjællandske Nyheder. Forvirringen breder sig, og hun finder det svært at finde den rette grimasse.
“Jeg starter med at tro, at det er falskt – jeg troede ikke, at avisen fandtes,” fortæller Cathrine.
Tankemylderet fortsætter, mens Cathrine trykker sig ind på sitet. Her bliver hun mødt af et satellitbillede af sin nye lejlighedsbygning taget fra Google Maps.
Men Cathrine bliver hurtigt stoppet i sin læsning af artiklen. Betalingsmuren, som findes på Sjællandske Nyheder, fjerner den nye boligejers mulighed for at læse teksten om sin nye lejlighed til ende. Det eneste, hun kan se, er rubrikken: “Lejlighed på Bisiddervej i København NV har skiftet ejer.”
En ny og dominerende spiller i branchen
AI er en teknologi, som mange medier gør brug af i det moderne samfund, for den skaber store muligheder for effektive og hurtige nyheder. En rapport fra London School of Economics viser, at AI stadig bliver brugt i en høj grad på verdensplan.
Medierne prøver at beherske teknologien bedst muligt. Men selv om kunstig intelligens – også kaldet AI – kan optimere det journalistiske arbejde og i sidste ende være til gavn for både journalister og læsere, kommer AI også med en række værktøjer, som mediehusene skal lære at kende.
AI er ganske vidst ikke en ny ting, og den kunstige intelligens har allerede mere end seks årtier bag sig. Der kom dog et øget fokus på den kunstige intelligens, da virksomheden OpenAI i november 2022 lancerede tekstrobotten ChatGPT. Maskinen er den, som i høj grad har været med til at starte den offentlige debat om brugen af kunstig intelligens i landets skoler, på arbejdspladserne og i den grad også i mediebranchen.
Data fra en schweizisk undersøgelse om mediebrugernes oplevelse af AI viser, at der er en frygt i befolkningen for den nyeste digitale spiller i klassen.
I rapporten, der er udarbejdet af universitetet i Zürich, har man set på mediebrugernes tillid til artikler, der er skrevet helt eller delvist ved hjælp af kunstig intelligens.
Her kan man se, at de schweiziske mediebrugere er mindre tilbøjelige til at købe nyheder, jo mere kunstig intelligens der har været inde over artiklen. Kun 9,4 pct. af de adspurgte schweizere svarer, at de er villige til at betale for nyheder, der er lavet af kunstig intelligens, mens 65,2 pct. er villige til at betale for nyheder, hvis AI ikke har skrevet artiklerne.
Malte Sigsgaard, der er Ph.d.-studerende på Syddansk Universitet, er i gang med at skrive sin Ph.d. omkring AI i nyhedsrummet, hvor han blandt andet har fokus på den etik, som man skal være opmærksom på, hvis man benytter kunstig intelligens i journalistik.
Selvom der ikke er offentliggjort en lignende rapport om danskernes syn på kunstig intelligens i mediebranchen, mener Malte Sigsgaard, at man godt kan bruge schweizernes opfattelse til at forstå de danske mediebrugeres holdning til kunstig intelligens i journalistikken i forhold til kvaliteten.
Sigsgaard siger, at både kvalitet og identifikationen kan ende med at blive forbigået i den effektiviserende proces, som AI kan være med til at skabe.
“Jeg mener helt klart, at kvaliteten ikke altid er tårnhøj. Det bliver meget middelmådigt meget af den tekst, den genererer, fordi det skal være bredt appellerende på en eller anden måde.”
“Jeg ville ønske, de havde spurgt om lov”
Sjællandske Medier er en koncern, som har en bred vifte af lokale medier under sine vinger – blandt andet Sjællandske Nyheder. Her har man taget AI til sig og har valgt at publicere indhold lavet af tekstrobotter.
Mediet har, ligesom flere andre mediehuse i Danmark, valgt at publicere AI-genereret indhold omkring flere køb og salg af boliger.
22-årige Cathrine blev overrasket, da en tekst omkring hendes lejlighedskøb endte på Sjællandske Nyheder. Foto: Anders Villaume
Cathrine Alsted Wild er en af de personer, som har fået oplysninger om hendes boligkøb beskrevet i en af Sjællandske Nyheders tekster. Informationerne om hendes køb ligger frit tilgængeligt på hjemmesiden Tinglysning.dk, men Cathrine mener stadig, at der er flere etiske problemer i, at hendes oplysninger bliver bragt i mediet.
“Jeg ville ønske, at de havde spurgt om lov, inden de lagde teksten op,” fortæller Cathrine.
Ansvarshavende chefredaktør hos Sjællandske Medier, Louise Pettersson, mener dog, at koncernen har handlet moralsk forsvarligt.
“Oplysningerne er fuldstændig automatisk indsamlet og helt faktuelle. Det er jo ikke som sådan journalistik. Altså det er jo registreringer, som Ritzau opsamler og får AI til at løse på vores vegne, så det ser jeg faktisk ikke de store etiske problemer i.”
Malte Sigsgaard mener, at Cathrine har en pointe i, at der er etiske dilemmaer i den oplevelse, som hun har været ude for.
“Hvis vi har en robot, der konsekvent udgiver personfølsomme oplysninger, som i princippet er tilgængelige, men ikke er noget, som den almindelige borger ellers vil kende til, så kan det godt være et problem.”
For selv om der ikke er juridiske problematikker i sagen, så mener Sigsgaard at medierne, der gør brug af tekstrobotten, burde kontakte kilderne om samtykke. Problemet, ifølge Sigsgaard, ligger ikke i at lave indhold om bolighandler, men nærmere at der ikke er indhentet tilladelse til at bruge Cathrines navn i artiklen.
“Som udgangspunkt bør man indhente samtykke til at udgive artikler om privatpersoner,” siger han.
Hvad kan man tillade sig?
En løsning på denne problemstilling kan være en øget kontrol, som skal være gældende i mediebranchen. En kontrol, som f.eks. DR tager meget alvorligt. Det mener mediets nye leder for AI-løsninger, Lasse Funder.
“Det handler om at tilpasse de teknologiske løsninger, som vi kan bruge, og vi kan stå indenfor i forhold til, at vi er et public service-medie, og at vi spiller en rolle i samfundet, der skaber krav til at være troværdige og etiske.”
DR er ikke alene om at vægte etikken højt i brugen af AI. Rapporten fra London School of Economics viser, at en af de største udfordringer, som medierne står over for i integreringen af AI, er, at moralen skal være i orden, og at gennemsigtigheden skal kunne skelnes mellem robot og journalist. I rapporten forklares det, at hver fjerde af de adspurgte medier mener, at etikken er den største udfordring.
Lasse Funder uddyber derudover, at det ikke ligger i kortene, at den kunstige intelligens kommer til at skabe det indhold, som DR udsender.
“Vi vil gå meget langt for at holde fast i, at vi er godt støttet af AI, men vi er menneskegenereret journalistik og menneskegenereret indhold.”
Hos Danmarks Radio er man også opmærksomme på de dilemmaer, som tekstrobotternes indtog i den danske mediebranche har taget med sig. Derfor har man hos DR valgt at lave retningslinjer på området. Med andre ord – en vejledning til medarbejderne om, hvordan kunstig intelligens skal bruges defensivt hos DR. Lasse Funder uddyber.
“Vi er rimelig defensive i forhold til, hvad vi giver den enkelte journalist lov til. Og det er netop fordi, vi har behov for at være sikre på, at vi ikke lige pludselig sender en chat-GBT-genereret artikel ud med fejl, fordi det vil vi ikke kunne holde til,” siger han.
Hvem læser hvad?
Louise Pettersson mener at Sjællandske Medier tager situationen om kunstig intelligens alvorligt, og hun mener, at der uden tvivl er situationer, hvor AI-indholdet kan blive problematisk. Derfor forholder hun sig alvorligt til det, når hun som chefredaktør vælger, hvad der skal og ikke skal bruges AI-værktøjer til.
“Jeg er tilpas kritisk omkring brugen af AI.”, påpeger hun.
“Der er stor forskel på at bruge AI til at enten generere journalistik eller registrere lister over bolighandler, som vi gør her.”
Sjællandske Medier laver altså ikke journalistik, men nærmere en form for liste, som kan informere interesserede læsere.
Cathrine kan dog ikke forstå, hvorfor det er vigtigt at udgive indhold, der forklarer om boligsalg- og køb.
“Jeg ved godt, at oplysningerne er offentligt tilgængelige, men hvad rager det folk, hvor jeg bor, og hvad mit fulde navn er, og hvornår jeg har købt lejligheden,” siger Cathrine undrende.
En fremtid i blinde
Når det gælder fremtiden, er det vigtigt at træde varsomt i de nye teknologier, da mediernes troværdighed står for spil.
Malte Sigsgaard mener, at tilliden er en af de vigtigste valutaer, medierne besidder. Derfor skal den også værnes om, sådan at kunstig intelligens ikke kan være med til at sætte hele branchen i et negativt lys fra brugernes side.
“I sidste ende handler det jo om, hvor gode mediebranchen er til at bruge AI på en forsvarlig måde, fordi det er gennem gennemsigtighed, at de beholder brugernes tillid,” konkluderer Malte Sigsgaard.
Lasse Funder og DR mener, at fremtiden er umulig at forudsige – særligt når det handler om tendenserne inden for kunstig intelligens. Den moderne teknologi kan både åbne nye døre, men samtidig skabe problematikker, der kan skade mediebranchen i sidste ende. Derfor er chancen sjældent stor for, at gisningerne om fremtiden er sande. Lasse Funder siger selv om den kommende udvikling.
“Jeg har lært om teknologi, at man ikke kan lægge hovedet på blokken i forhold til, hvad det er, vi kan om et år eller to, da det har vist sig at være svært at forudsige. Vi kan blive imponerede, men også skuffede,” siger han.
Tilbage hos Cathrine handler det om, at læsernes tillid til medierne bevares. Hun mener, at en løsning kunne have været, at hun var blevet informeret, inden artiklen om hendes boligkøb i nordvest blev publiceret.
“Det var et totalt tilfælde, at jeg søgte min egen adresse – det havde jeg ikke gjort under normale omstændigheder. Så det var virkelig ubehageligt at mærke,” siger hun.
